Faklerne lyser op overfor den amerikanske ambassade og spreder en smule varme blandt os frysende demonstranter. Det er onsdag den 9. december 2009. Vi står her for at gøre opmærksom på at vi ikke er enige i det rosenrøde billede der bliver skabt af Obama som den store fredsskaber. For hvordan kan man modtage en fredspris når man tager beslutningen om at sende flere soldater til Afghanistan? Det giver ikke megen mening!
Imens vi står og tripper med vores fakler bliver vi underholdt med sange om krig og fred. Parolen ”YES WE CAN – get out of Afghanistan” bliver råbt fra talerstolen og bliver efterfulgt af bifald.
Fredsaktivisten Ulla Røder har modtaget en fredspris der er fortjent – modsat Obamas. Hun har således fået den for at ødelægge krigsmateriale og på den måde forhindret mord. Fra talerstolen bliver der læst et brev op fra hende, hvor hun understreger det uforståelige i at Obama bliver fremstillet som fredsskaber.
- I tror helt sikkert, at hr. Obama er en fredens mand i hjertet, lyder Ullas hilsen og fortætter, men skam over de folk, som nu igen har sat hele Nobels ånd på spil og har givet denne vigtige pris til en mand, som nok har fred i hjertet, men er fuldstændig under kontrol af det militære etablisement og de store selskaber i USA.
Troels Riis Larsen, der er talsperson fra Stop Terrorkrigen, der er en af arrangørerne til dagens demonstration giver Præsident Barack Obama en række gode råd med på vejen:
- Hr. Obama! Luk Guantanamo nu – denne nazi-lignende koncentrationslejr!
- Hr.. Obama! Forlad det krigsplagede Irak og betal erstatning for ødelæggelsen et land på grund af en løgn.
- Hr. Obama! Fortsæt ikke krigen med den 8 år gamle begrundelse om at jagte Osama Bin Laden! Det er en forfejlet krig. Det er ikke lykkedes at skabe demokrati og fremskridt. Karzais valgsvindlende marionetstyret er forfejlet regime. Indrøm fejlen og træk tropperne ud.
Medierne er for en gangs skyld mødt talstærkt op. Dette opbud er et alt for sjældent syn og der funderes over om det er mediernes håb om ballade der har været grunden. Ballade bliver der som bebudet ingen af og det massive politiopbud forekommer en anelse latterligt.
Men vi befinder os selvfølgelig også kun et stenkast fra ambassaden.
På talerstolen er der besøg fra USA, og vi får derigennem et indblik i den amerikanske befolknings syn på Obama. Taleren konstaterer at nok er det historisk med en sort præsident, men undertrykkelsen af de sorte og fattige er ikke af den grund blevet anfægtet. Der er brug for en ændring af systemet for at skabe klimaløsninger lige såvel som socialeløsninger. Kapitalismen hykler med CO2 kvoter som dække for ikke at gøre noget egentligt imod udledningen af fossile brændstoffer. Forbrugermentalitet er det vores system bygger på, og selvsamme system vil derfor aldrig være villig til at nedbringe CO2 udslippet væsentligt.
System change – not climate change er derfor også et emne mange af talerne tager op. Det er de næste to ugers demonstrationer, aktioner og happenings også en kommentar til. COP15 kommer ikke til at gøre en forskel som kan mærkes men måske kommer reaktionerne på det til at have stor betydning.
Der er det vigtigt at vi de næste uger går på gaden!
- Aktivisten
Seneste kommentarer
2 år 2 uger siden
2 år 21 uger siden
2 år 22 uger siden
2 år 22 uger siden
2 år 22 uger siden
2 år 22 uger siden
2 år 23 uger siden