Demonstrationen har forladt området omkring Bella Centeret og er på vej mod byen. Peoples Assembly blev afholdt udenfor Bella Centeret og her besluttet man at fortsætte demonstrationen og bevæge sig ind mod byen.
Den bebuede Reclaim Power demonstration, der startede kl. 08.00 på Tårnby station har fået politiet til at kontrollerer flere broer og metrostatione og visiterer formodede aktivister. Alle der dukker op på Tårnby st., og Øresundsstation bliver således visiteret hvis de ligner mistænklige aktivister.
Flere hundrede aktivister er allerede Anholdt. Langt de fleste af anholdelserne er såkaldte præventive anholdelser. Altså af personer der ikke har begået ulovligheder, men alene deltaget i lovlige aktioner og manifestationer.
På redaktionen vil vi følge denne begivenhed hele dagen.

Reclaim Power
Demonstrationen der består af fire blokke begyndte på Tårnby st. kl. 08.00. Den oprindelige tanke har været at lave fire blokke, hvoraf Cykkelblokken nu er tvivlsom efter gårsdagen rensagninger. Se mere på modkraft.dk
Meningen er at blokkene skal ud til Bella Centeret og vil forsøge at trænge ind på selve Bellacentret. En del af demonstrationen vil dog ende ved Peoples Assembly udenfor Bellacentret. Afgørende for om det lykkedes at trænge ind i Bellacentret er dog om den 4. blok, der består af deltgaer inde i Bellacentret formår at åbne en vej for demonstrationen.

Kl. 16.55. Demonstration er nu slut og vi ender dagens direkte dækning fra klimaredaktionen. Vi vil dog lægge billeder og videoer op snarest muligt så følg med de næste par dage. Se de første bileder her.
Kl. 16.40. Der lyder stadig trommer ved Axel torv. og trods træthed er stemningen god imens aktivisterne får sig lidt velfortjent mad.
Kl. 16.34. Demonstrationen på Axel Torv og er slut. Fra højtalervognen har man opløst demonstration og opfordre folk til at gå i små grupper. Dagen har ifølge arrangørerne været en succes. Peter Nielsen fra Climate Justice Action erklærer at: "aktionen er en stor stor succes." Vi vil de kommende dage vise billedere og videoer fra demonstrationen.
Kl. 16.06. Demonstrationen er nu kommet over Langebro.
Kl. 15.55. Vores reporter vurderer at politiets massive opbud er en magtdemonstration, der skal forsøge at skræmme demonstranterne. Helt overdrevet vurderes det.
Kl. 15.50. Demonstrationen er lige nu på langebro. Forfulgt af en svensk politihelikoter. Stemningen er god, men alle er trætte. Politiet siger at de bruger Hollændervognenes kameraer til at registrerer demonstranterne efterfølgende.
Kl. 15.45. Demonstrationen er nu på vej mod Langebro. Endestationen er Axel Torv overfor Tivoli.
Kl. 15.29. Demonstrationen er nu nået op til den gamle politiskole på Atellerivej, hvor der er massivt opbud af kampklædt politi.
Kl. 15.11. Politiet har brugt urobetjente i stor stil i løbet af dagen. Civilbetjente klædt i DR-jakker har således anholdt aktivister tidligere på dagen. Se DR-update.
Kl. 15.06. Demonstrationen stopper ved Atellerivej 116-118 og danner kæder for at undgå indtrængen fra politiet. Betjente tager nu hjelme på som konsekvens af uroen der blev skabt af civilbetjentenes indtrængen.
Kl. 15.01. Civil betjente har netop skabt uro i demonstrationen. Demonstrationen forsøger øjensynligt at smide disse personer fra uropolitiet væk. Vores udsendte siger at der er en del urobetjente tæt på demonstrationen.
Kl. 14.58. Lige nu går demonstrationen op ad Atellerivej mod Islands Brygge. Enkelte demonstranter forlader demonstrationen og enkelte er også på vej til demonstrationen.
Kl. 14.26. Demonstrationen bevæger sig stadig ind mod byen. Vores udsendte medarbejder vurderer at der er omkring 1.500 mennesker i demonstrationen.
Kl. 14.08. Under råbene "Who's summit - Our Summits" og "Our Climate not your bussiness" er demonstrationen begyndt at bevæge sig ind mod byen.
Kl. 14.04. Vores udsendte har benyttet chancen og snakket med nogle af klimaaktivsterne. Carolina fra Jubilee Sur udtaler til vores reporter at hun har haft en rigtig god oplevelse. I Sydamerika var folk vant til at kæmpe og møde folk fra hele verden tændte et håbets lys i hende. Dave fra Postarbejdernes fagforening i Canada udtaler: "Nu kan man se følgerne af at man prøver at bekæmpe de rige og magtfulde. Politiet slår brutalt ned." Vi vil senere bringe uddybbende interviews og videoreportage fra dagens demonstration.
Kl. 13.54. Peoples Assembly er næsten færdig og demonstrationen begynder at går ifølge vores rapporter når det er slut.
Kl. 13.47. Aktivisterne fra demonstrationen har besluttet at bevæge sig ind mod byen.
Kl. 13.36. Stemningen blandt demonstranterne er betydeligt bedre nu. Der bliver sunget, danset og hoppet. "power to the people" lyder budskabet fra sangen.
Kl. 13.17. Politiet har igen taget hjelmene af og det foregår lige nu rimeligt roligt.
Kl. 13.12. Ifølge vores udsendte medarbejder har de delegerede der gik fra Bella centeret blevet bandlyst fra at komme tilbage til Bella Centeret.
Kl. 13.10. En række talere har været til Peoples Assembly. Blandt andet har en Canadisk postarbejder kritiseret at Fagbevægelsen har været fraværende ved demonstrationen.
Peoples Assembly
Kl. 12.48. Omkring 260 mennesker er ifølge politiet blevet anholdt i løbet af demonstrationen. Lige nu forløber Peoples Assembly udenfor Bella Centeret. Ifølge Modkraft foregår der også en Peoples Assembly inde i Bella Centeret.
Kl. 12.37. Vi har snakket med en aktivist fra demonstrationen, der fortæller at politiet angreb demonstrationen netop efter at det var blevet offentliggjort at man ikke ville forsøge at komme ind i Bella Centeret, men i stedet have de delegerede derinde til at komme ud.
Kl. 12.35. Peoples Assembly er nu gået i gang på et tæppe midt i demonstrationen.
Kl. 12.30. Connie Hedegaard har planmæssigt trukket sig som leder af topmødet og overladt det Lars Løkke nu hvor statsledere fra hele verden er kommet.
Kl. 12.25. Demonstrationen vil forsøge at lave Peoples Assembly til trods for at politiet fortsat presser på.
Kl. 12.19. Modkraft har talt med en fra Climate Justice Action, der er en afarrangørerne af dagens demonstration - Kamilla Kofoed. Hun er chokeret over politiets brutalitet,
Kl. 12.16. Det foregår meget langsomt med at skubbe demonstranterne tilbage, men efterhånden har politiet fået presset demonstranterne tæt sammen og presser nu fra flere sider.
Kl. 12.09. Politiet erklærer demonstrationen opløst på flere sprog, mens de igen og igen presser demonstranterne tilbage.
kl. 12.02. Politiet presser hårdt på den forreste del af demonstration og har trukket stavene.
Kl. 12.00. Connie Hedegaard har trukket sig som leder af topmødet. Om det har noget med dagens aktion at gøre vides ikke. Lars løkke har overtaget.
Kl. 11.58. Politiet går til angreb på demonstrationen. Alle bliver anholdt har de sagt.
Kl. 11.55. Politiet har stillet sig op i klassisk knivtangsmanøvre. Det tyder på at politidet vil tage størstedelen af demonstrationen.
Kl. 11.52. Politiet trækker frem med sine store Hollændervogne. Tilsyneladende vil de heller ikke accepterer at Peoples Assembly bliver afholdt udenfor Bellacentret.
Kl. 11.45. Demonstrationen er blevet opløst af politiet. Kapringen af vognen blev slået tilbage og fra højtalervognen lyder det at Peoples Assembly bliver holdt udenfor politiets afspærring. Der er Ifølge forlyderne fra DR-Update også blevet brugt tåregas.
Kl. 11.41. Demonstrationsbilen er blevet kapret af politiet. politiet var kommet bagfra - fra Metroen og fik derefter kapret bilen.
kl. 11.38. Samtidig med demonstrationen udenfor forsøger en større gruppe indenfra Bella Centeret at komme ud.

Kl. 11.37. Politiet har brugt meget peberspray. En aktivist der var kravlet op på en politibil blev brutalt banket ned,
Kl. 11.35. Politiet har igen trukket stavene mod demonstranter. det lyder fra højtalervognen at politiet skal stoppe med at slå på folk.
Kl. 11.32. Vi får melding om at der er nogle politimænd der er på vej ind til aktivisternes sovested i ragnhildsgade. Ved dog ikke om det har noget med den løbende demonstration at gøre.
Kl. 11.30. Politiet har igen sænket stavene. Der foregår en nedtælling til at skubbe demonstration forbi politiets kæder.
Kl. 11.28. Politiet trækker stavene. Nedtælling til at skubbe forbi politiets kæder.
Kl. 11.26. "We need to push past the police cars" lyder råbene fra dele af demonstrationen.
Kl. 11.22. Alle politifolk er efterhånden iklædt hjelme ved Bella Centret. Demonstrationen bevæger sig langsomt op mod politiets afspærring. En mindre gruppe mennesker indefra Bellacentret har bevæget sig ud af Bella centret med højlydte råb og tydeligt koordineret med demonstrationen.
Kl. 11.16. En del af demonstrationen begyndte at løbe, hvilket fik politiet til at gå lidt i panik og sende mandskabsvogne op ad Vejlands Allé. Det blev kaotisk og cyklister spærrede sammen med pressen for vognenens fremfærd. Den anden kæde står stadig hvor demonstrationen officielt har fået tilladelse til at være.
Kl. 11.07. Demonstrationen er ved at være fremme ved Bella Centret. Politiet fortæller på flere sprog at Centret er afspærret og at folk bliver anholdt hvis de forsøger at komme ind.
Kl. 11.00. Cykeldemonstranter ved bella Centret er for kort tid siden blevet anholdt.
Kl. 10.59. Demonstrationen stopper efterhånden en del gang når politiet forsøger at stresse og presse demonstrationen sammen. Den følges stadig tæt af politibiler langs den ene side. stemningen er dog stadig høj med kampråb og trommer.
Kl. 10.54. ifølge vores udsendte er en del NGO'er der tidligere har haft adgang til Bella Centret blevet nægtet adgang. Demonstrationen bevæger sig ved Røde Mellemvej lige nu. civilklædt politi har flere gange forsøgt at trænge ind i demonstrationen, men kæder forsøger at sikre at de ikke kan komme ind og anholde.
Kl. 10.47. TV2-news har vist billeder af en demonstrant der blev hevet hen ad vejen i håret, da vedkomne blev anholdt ved Fields. civilklædt politi har anholdt en ved den store demonstration. De gik direkte ind i demonstrationen og fjernede personen ifølge kilder til politiken.dk og Modkraft.
Kl. 10.39. For en lille halv time siden blev 50 personer anholdt ved bella centret da de forsøgte at trænge ind på grunden. Se klimakampen.org
Kl. 10.28. Demonstrationen har netop lavet en "dem der ikke hopper"- aktion. Den er nu i bevægelse igen.
Kl. 10.20. Vores reporter ved grøn blok - dem der var ved Øresund st. sidder i en gruppe med omrking 20 anholdte.
Kl. 10.19. Politiet vurderer ifølge politiken.dk at omkring 100 personer er anholdt ved Fields.
Kl. 10.16. Politiet beder pressen flytte sig så den store demonstration kan kommer fremad.
Kl.10.10. vores udsendte ved Øresund st. er blevet anholdt og sidder i strips.
Kl.10.02. Demonstrationen bevæger sig videre mod Vejlands Allé. Den bliver mandsopdækket stadig tættere af politiet og mennesker udenfor kæderne risikerer at blive anholdt. Gruppen ved øresundsstation er ifølge politiken.dk blevet angrebet af politi.
Kl. 09.55. Ifølge Modkraft.dk er 15 mennesker blevet anholdt bag Fields.
Kl. 09.53. Demonstrationen bevæger sig stadig. Politiets vogne køre tæt op ad demonstrationen på den ene side.
Kl. 09.40. Demonstrationen fra Tårnby st. er begyndt at gå. Der kommer hele tiden flere mennesker til.
Kl. 09.33. på Ørestads st. er der samlet et par hundrede mennesker i den såkaldte grønne blok. Her er man netop færdig med afholdelsen af et lille peoples assembly. Demonstrationen ved Tårnby st. er så småt ved at gøre klar til at gå. Humøret er højt og der lyder masser af kampråb. Vores reporter vurderer at der eferhånden er samlet op mod 3.000 mennesker.
Kl. 09.28. Lastbilen til blå blok er netop ankommet. Demonstrationen vokser hele tiden. Der dannes kæder for at modstå politiets indtrængen. Tidligere var der en enkelt episode, hvor politiet forsøgte at trænge ind i kæden, men de blev tvunget væk og der var ingen anholdte.
Kl. 09.19. Blå blok - demonstrationen der mødtes på Tårnby st. er der stadig, men er ved at gøre klar til at gå. Vurderingen er at demonstrationen efterhånden er oppe på et par tusinde deltagere. Den grønne blok mødes på Øresund st., hvor politiet visiterer alle mistænkelige aktivister.
Kl. 08.30. Vurderingen er at der er omkring 1.000 aktivister samlet på Tårnby st.
Kl.08.15. På langebro blev en mistænkeligt udseeende panda stoppet.
Kl. 08.00. Demonstration mødes bl.a. på Tårnby torv.
Artikel og billeder er lavet i samarbejde med Det Ny Clarté - www.clarte.dk





Kommentarer
Meget fin dækning - ros til
Meget fin dækning - ros til reproterne og redaktionen (reaktionen:-) )
Mia